mandag den 31. januar 2011

10 bøger der bare skal læses!

Hej igen, ja titlen siger jo ret meget, her kommer en liste over 10 bøger der bare skal læses:

Nobody - en fantastisk historie om en dreng der vokser op blandt spørgelser på en kirkegård, efter en mand ved navn Jack der har slået hans familie ihjel. Nobody er beskyttet af kirkegårdens love, og han har efterhånden også lært at falde i et med baggrunden, og at se i mørke, men hvis Nobody forlader kirkegården, kan kirkegården ikke længere beskytte ham.
Den måde Neil Gayman skriver på får en til at synes historien er spændene, selvom der faktisk går lang tid før der sker noget.

Glamhuggerens Forbandelse - første forhistorie i En Historie fra Kanten, om drengen Quint der skal bo hos faderens gode ven, den aller øverste nåde af Sanctaphrax, den akademiske by som ligger på en stor svævende sten. Nedenunder ligger Nedreby, som grænser op til Svumpen. Hvis det skulle lykkes en at komme igennem Svumpen, står man istedet overfor den tryllebindene Tusmørkeskov, og efter den ligger den uendelige Dysterskov, der rummer flere fare en noget andet sted på Kanten.

Dæmonernes By - en utrolig medrivende historie af Cassandra Clare, om pigen Clary der møder nogle mærkelige tatoverede unge, og pludselig står hun midt i en verden af engle dæmoner og uhyrer. Da hun tilmed bliver forelsket midt i det hele, bliver både hun og læseren kastet ud i et kæmpe følelsesmæssigt kaos, som virkelig kan få en til at græde.

Den Sorte Ravns Forbandelse - igen en fantastisk historie, Elysia bor hos sin onkel på et stort gods. Efterhånden opdager hun sin fortid og den magiske verden der lever omkring hende. Men onde kræfter er ude efter hende, de opererer i det skjulte, og langsomt forsvinder lyset. Hun må træffe nogle svære valg.

Artemis Fowl - første del af den utroligt gode serie om super geniet og forbryderen Artemis Fowl, der desuden kun er 12 år gammel. Sammen med hans bodygard opdager han en magisk fe-bog, hvilket faktisk er lidt af en bedrift for et menneske i det hele taget. Ved hjælp af "Bogen" kidnapper Artemis og Butler (Bodygarden) en fe, og det bliver starten på et spændene eventyr, fyldt med magi.

Heksejærgerens Lærling - dette er første bind i den uhyggelige serie af Joseph Delaney, her fletter han både fantasy og gyser genrene ind i historien om Tomas Ward, heksejærgerens lærling. Heksejærgeren advarer ham tidligt om piger med spidse sko, men allerede næste dag møder han pigen Alice der sjovt nok har spidse sko. Alice er i familie med op til flere hekse, men da Tomas og Alice er venner, stoler han på hende. Heksejærgeren er imidlertid ikke så begejstret for Alice, og måske med god grund.

Skyggeporten - er en rigtig god historie, da jeg begyndte på den havde jeg ingen anelse om hvor god den var. Skyggeporten er helt klart min yndlings bog, den handler om en pige, Anna, der er stum, og som bor i et drivhus med sin far. Annas mor er forsvundet, og det har noget med huset at gøre, derfor vil hendes far ikke længere bo i huset. Alt ændrer sig da mystikken omkring morens forsvinden begynder at lette, og Anna finder måske grunden til hendes stumhed.

Dystopia - er navnet på en fantastisk verden, som vores to hovedpersoner bevæger sig ind i. De kommer i forvejen fra en mystisk magisk verden, hvori de to lande konstant ligger i krig. Det er Cirena fra Frir og Carano fra Lumber de er begge børn af en af de store mestre. i Dystopia bliver de sammen nød til at møde mørket, og overvinde det, hvis de nogensinde vil vende tilbage til deres egen verden. I Dystopia møder de desuden eidemonerne, som beder dem om hjælp på deres rejse for at overvinde mørket.

Alanna - fik jeg faktisk anbefalet af en af mine gode venninder, igen en fantastisk fantasy historie, om pigen Alanna og hendes tvillinge bror Thom, Thom skal sendes til hovedstaden, hvor han skal være page, og Alanna skal sendes på kloster hvor man desuden også kan lære at bruge sine magiske kræfter. Alanna har dog ikke tænkt sig at udvikle sine magiske kræfter, nærmest tværtimod, men hendes bror Thom har intet større ønske og da Alanna tilfældigvis også gerne vil være ridder, bytter de plads, og Alanna forklæder sig som dreng for at blive page. Alanna får en masse gode venner, men samtidig får hun også nogle væmmelige fjender, og da hun samtidig skal holde hemmeligt at hun er en pige bliver det hele ikke ligefrem lettere.

Himmel Herren - en rigtig god bog af Kenneth Bøgh Andersen, igen en fantasy bog om en dreng. Peter er i gang med at skrive en historie, men snart begynder han at se ting ud af øjenkrogene, og hans historie bliver pludselig til virkelighed, men Peter kender ikke slutningen, og nu hvor han ikke selv er der til at skrive den er der ingen garanti for hvad der kan ske. Peter skal redde prinsessen som desuden også er en pige fra Peters klasse, og på hans vej til at redde hende fra de onde kræfter der tilvinder sig mere og mere magt, sker der mange farefulde og medrivende ting, og læseren sidder flere gange helt ude på stolen af spænding.

Alle disse bøger er blandt mine ydlings bøger, og det er derfor klart at jeg ikke kan andet end at anbefale dem til alle der måtte læse min blog. :D
Jeg kunne blive ved med at skrive handling om disse bøger, men jeg vil alligevel ikke afsløre for meget. ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar