torsdag den 12. januar 2012

Nyt design!

Hej alle,
som I kan se er der nu kommet nyt design her på Det Sure og Det Søde, jeg må be jeg bære over med at det ikke er al skrift der er lige tydeligt. Jeg arbejder på at gøre det læseligt, i mellemtiden må i lige hænge ud. :)
I denne uge har vi terminsprøver på min skole. Det er selvfølgelig hårdt, men også fedt fordi vi for fri så tidligt ;). I dag har vi haft dansk læseprøve, og diktat. Jeg synes selv at jeg er ret hurtig til at læse, men der var en hel opgave jeg ikke nåede at lave. Nu sidder jeg bare her og bider negle. Jeg bider godt nok ikke negle, men I ved hvad jeg mener. :) I morgen er der tysk, så det er jo herligt. Vi venter lige med den sværeste til sidst ;)
Lige for tiden føler jeg mig ret afslappet. Jeg vil godt lige fortælle at jeg var mega stresset her inden jul, så at jeg nu bare er i stand til at nyde livet, synes jeg er fantastisk. I dansk termin skrev jeg et essay om at gøre øjeblikket væsentligt, og det at nyde livet, er vel egentlig at nyde øjeblikket. Det er vel i grunden alt hvad livet er; øjeblikke.
Så husk at nyde øjeblikket!!!
Slut for i dag, det var jo godt nok lidt kort, men jeg bøvler stadig rundt med den mere praktiske del af designet ;)

søndag den 1. januar 2012

Politik, Altid det samme!

Hej Alle!
Så er vi i 2012, og jeg er tilbage ved tastarne.
Jeg sad lige og så Helle Thornings tale, og den kritik hun fik bagefter. Jeg er efterhånden ved at være træt af den måde politik altid skal foregå på. Det handler altid om at kritisere andre, og sætte folk i så dårligt lys at de nærmest bliver tvunget til at gøre hvad man vil have dem til. Jeg er træt af at politik kun handler om kritik. Hvorfor føler ingen danskere og ikke mindst politikere at de har et ansvar uanset hvem der sidder ved magten? Jeg synes at man i Dansk politik skulle sætte sig ned på gulvet, og roligt lægge en plan for Danmark. Nu ved jeg godt at jeg får det til at lyde meget nemt, men det mener jeg faktisk også at det er. Uanset hvilken holdning man har, er man vel interesseret i at få Danmark ud af krisen. Det får man ikke ved at række ned på dem der har magten, det får man ved at samarbejde med dem. Det at medierne altid har fokus på om nogen gør noget, eller har gjort noget, de "ikke må" er efter min mening mere skadeligt for vores samfund end at befolkningen ikke får "sandheden" at vide. Der vil altid være folk som er uenige, eller som kun vil skændes, og derfor mener jeg ikke at politikerne skal stå til ansvar overfor vælgerne, men omvendt, nemlig at vælgerne skal stå til ansvar for politikerne. Det er vælgerne der har valgt den røde regering, så må de også stå ved den, og bakke op om den!

Jeg synes det er selvisk, altid at sige at det er politikerne der bryder løfter, og at det er deres ansvar, deres skyld. Jeg mener at man som dansker skal være klog nok til at vide at man aldrig får ALT hvad man ønsker sig, og at det selvfølgelig ikke er muligt for regeringen at holde alt hvad de lover. Hvis ikke de havde lovet mere end de kunne holde, havde de nok aldrig fået magten. Sådan er mennesker, vi vil have mere og mere hele tiden, og ingen skal fortælle os, at det kan vi ikke få!

I er som altid meget velkomne til at kommentere, og jeg håber jeg har sat tanker i gang. Uanset hvilken slags ;)
Godt nytår til alle.

P.S jeg synes selv det er for dårligt at Helle Thorning slet ikke nævnte, at det har været de frivilliges år, det ville ellers have passet meget godt ind. Der blev jeg skuffet.